
Herreholdet
Udebanetøj
9 varer
9 produkter
Kan jeg få navn og nummer på trøjen?
Ja. Vælg en spiller, eller skriv dit eget navn og nummer under "Gør den til din" på trøjens side. En trøje med tryk bliver lavet til dig, så den kan ikke byttes eller returneres.
Hvilken størrelse skal jeg vælge?
Trøjerne er til den lille side og tætsiddende, så vi anbefaler at gå en størrelse op. Målene står i størrelsesguiden ved størrelserne på trøjens side.
Hvornår kommer min trøje?
Varer leveres normalt inden for 2-4 hverdage efter bestillingsdatoen, til en pakkeshop med GLS eller PostNord eller hjem med PostNord. Prisen for levering står i kassen.
Kan jeg bytte eller returnere?
Du har 14 dage fra modtagelsen til at bytte eller returnere, i butikken på Brøndby Stadion eller via returportalen, hvor prisen for returlabelen trækkes fra beløbet. Trøjer med spillertryk eller specialtryk og 3F Superligamærke kan ikke byttes eller returneres.
Hvordan vasker jeg trøjen?
Vask den på vrangen ved 30 grader med lignende farver og uden skyllemiddel, og kom den ikke i tørretumbleren. En trøje med tryk må ikke vaskes de første 48 timer.
Får jeg rabat med sæsonkort?
Sæsonkortholdere får 10 % på udvalgte varer med rabatkoden SÆSONKORT, når e-mailen på ordren er knyttet til sæsonkortet. Rabatten kan ikke kombineres med tilbud.
Ny udebanetrøje 2026/27
Den nye udebanetrøje er udviklet i samarbejde med hummel og viderefører det enkle retroinspirerede design fra hjemmebanetrøjen. Med en klassisk krave, kontrastdetaljer på hals og ærmer samt spillertryk i samme visuelle stil skabes en rød tråd mellem sæsonens to trøjer.
Designet er holdt i et stilrent mørkeblåt udtryk, som brydes af den karakteristiske gule tværbjælke på maven - en detalje, der henter inspiration fra tidligere Brøndby-trøjer og giver et tydeligt nik til klubbens historie.
En af trøjens mest markante detaljer er desuden den særlige metervare, som giver stoffet en karakteristisk struktur og tilfører trøjen et eksklusivt udtryk. Det er en detalje, der især kommer til sin ret, når man oplever trøjen helt tæt på.
Spillertrykket på ryggen er med til at fuldende trøjens samlede udtryk og understøtter de klassiske designelementer, som går igen på tværs af sæsonens trøjer.






































