Næste kapitel i serien

Et gensyn medde go’e gamle dage

Nogle trøjer får minderne til at stå skarpt igen.

Nu lancerer vi en ny retrotrøje i Brøndby Shoppen, hvor vi med en blå fortolkning af en gul Brøndby-klassiker med Faxe Kondi på maven hylder slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, som har en helt særlig plads i manges hjerter.

Se trøjerne

Faxe Kondi Brøndby IF Slut-80’erne Start-90’erne

Den første tur på stadion. Heltene på holdbilledet.
En trøje, der blev båret, til den næsten ikke kunne mere -
og som måske stadig ligger gemt derhjemme.

For mange skal der kun et enkelt blik på et gammelt trøjedesign til, før minderne vender tilbage. Nu giver vi dem nyt liv med en blå fortolkning af den oprindelige gule hummel-trøje.

Efter hyldesttrøjen til det første danske mesterskab i 1985 tager vi dermed næste skridt i en serie af genfortolkninger, hvor vi løbende vil genbesøge trøjer og fortællinger fra Brøndby IF’s historie.

1 produkt

Brøndby Retrotrøje L/S med Faxe Kondi

En trøje med storhed i sig

Slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne var en tid med mesterskaber, europæiske eventyr og store ambitioner på Vestegnen. År, der gav os helte og oplevelser, som stadig bliver talt om på vej til stadion.

Det var en tid med store personligheder og endnu større drømme. En tid, som nogle husker fra tribunen, andre fra fjernsynet - og som nye generationer siden har lært at kende gennem gamle optagelser, falmede holdbilleder og fortællinger fra dem, der var der.

Den nye retrotrøje er en hyldest til netop den periode. Til spillerne, der gav os noget at drømme om, og til alle dem, der fulgte dem.

En gul klassiker i en blå fortolkning

Med sin blå bund og gule detaljer giver den nye trøje et nyt udtryk til det velkendte design fra den gule original.

Det karakteristiske mønster i stoffet, kraven, hummel-vinklerne langs ærmerne og Faxe Kondi-logoet på maven trækker tråde tilbage til datidens trøje og giver minderne en ny farve.

Faxe Kondi på maven.Brøndby i hjertet.

Faxe-navnet vækker sine helt egne minder i Brøndby. Om fællesskabet, sangene og søndagene på den tribune, vi i dag kender som Sydsiden, men som gennem mange år hed Faxe-tribunen.

Dermed forbinder trøjen to ting, der har fulgt generationer af Brøndbyfans: heltene på banen og livet på tribunen. Måske husker du selv den gule original? Måske har du arvet kærligheden til den fra én, der stod der dengang.

Historien fortsætter

Med vores serie af genfortolkninger vil vi bringe udvalgte kapitler af klubhistorien frem igen og give flere generationer mulighed for at bære dem videre.

1985-trøjen var seneste kapitel. Nu følger et gensyn med slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, og flere nedslag i vores fælles historie vil løbende blive præsenteret.

Galleri

Til dig, der var der.Til dig, der har hørt historierne.Og til alle os, der stadig skaber nye minder i gult og blåt.

Se trøjerne